30. jan. 2011
Af af Trine Larsen

Grevinde Alexandra og Randers hjælper børnene

Grevinde Alexandra
Foto: AOP
Grevinde Alexandra var på plads, da Randers i sidste uge officielt blev UNICEF By 2011.

Sammen med borgmester Henning Jensen Nyhuus og UNICEF Danmarks genralsekretær Steen M. Andersen udnævnete UNICEFs protektor, grevinde Alexandra, Randers som årets UNICEF By ved et arrangement på det gamle rådhus.

I løbet af året skal skoleelever, borgere, kulturlivet og forretningslivet sammen med kommunen lave en masse aktiviteter og arrangementer, der skal samle penge ind til et børneprojekt i Karamoja, der ligger i det nordøstlige Uganda.

- Projektet skal bl.a. få flere børn i skole, for kun 20 procent af børnene i Karamoja får skoleundervisning, fortalte Alexandra, der også afslørede, at projektet også skal sætte fokus på børns sundhed og sport.

- Samtidig skal der også sættes fokus på børns rettigheder og vilkår i Danmark, påpegede grevinden.

Efter Alexandras tale hilste hun på de 30 nyudnævnte ambassadører, som i årets løb skal sprede budskabet om projektet, der allerede blev skudt godt i gang takket være børn i Randers.

Salg af malerier og tegninger fra de randrusianske børn har sammen med en række dagpleje-arrangementer indbragt 46.395 kroner, som blev overrakt af en dagplejemor og hendes herlige unger. Beløbet er en flot start på den store fælles indsamling, som alle i kommunen skal samles om.

Læs mere om: