10. feb. 2016
Af Henrik Salling

Grevinde Alexandra sælger millionvilla i Hellerup

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/alexandra_3.jpg
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Grevinde Alexandra er på boligjagt, idet hun netop har sat millionvillaen i Hellerup til salg.

Det der siden 2005 har dannet rammen for grevinde Alexandra og prinserne Nikolai og Felix’ hjem, tyder nu på at blive historie.

Grevinden Alexandra satte i går ejendommen Svanemøllevej 15 til salg for den nette sum af 25 millioner.

For den pris får man 356 velindrettede kvadratmeter i et af Københavns eftertragtede kvarterer, som blandt meget andet rummer mange ambassader.

Boligsiden Boliga.dk har forsøgt at få en kommentar fra ejendomsmægler Kristian Lützau, men den sælgende mægler ønsker ikke at kommenterer salget yderligere.

https://imgix.billedbladet.dk/svanemoellevej.jpg
Foto: Birger Storm

Gave fra prins Joachim

Svanemøllevej 15 blev givet til grevinden, da hun i 2004 blev skilt fra prins Joachim og huset har i mange år tjent som en skøn bolig for hende selv og prinserne, samt Martin Jørgensen, som grevinden Alexandra giftede sig med i 2007.

Parret valgte i 2015 at gå fra hinanden og dermed har grevinde Alexandra nu rigelig med plads, da det nu kun er prins Felix, som stadig bor hjemme. Prins Nikolai går som bekendt på Herlufsholm Kostskole.

Se 50 af Alexandras flotte outfits her:

GALLERI: 50 farverige Alexandra-outfits

Læs mere om: