14. jan. 2010
Af af Jan Bergman

Grevinde Alexandras far er død

Christa og Richard Manley
Christa og Richard Manley
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Grevinde Alexandras far, Richard Nigel Manley, døde onsdag nat efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Grevinde Alexandra var sammen med sine to søstre og deres mor ved Richard Manleys side, da han sov ind på et hospital i Wien.

Alexandras forældre, Christa og Richard Manley, flyttede oprindeligt til Møgeltønder for at være i nærheden af deres datter. Selv efter at Alexandra og prins Joachim blev separeret i 2004, blev de boende på Schackenborg i Møgeltønder.

I 2008 rejste Alexandras forældre fra Møgeltønder, da den nye frue på slottet, prinsesse Marie, flyttede ind.

Herefter flyttede forældrene til Østrigs hovedstad, Wien, der er Christa Manleys fødeby. Her har parret boet de sidste to år.

Richard Nigel Manley blev født i Shanghai i 1924 og var direktør i et forsikringsselskab.

Bisættelsen finder sted i stilhed.

Læs mere om: