Søndag, 11. december 2022 - af Marianne Singer

Inviterede indenfor til helt særlig dag på Valdemars Slot: Duddi holdt rørende takketale

Duddi
En rørt Duddi takkede for støtten i sin velkomsttale på Valdemars Slot søndag eftermiddag. 
Foto: Lars H. Laursen
Louise "Duddi" Iuel Albinus holdt en rørende takketale for de mange, der søndag var kommet fra nær og fjern, for at overvære Valdemars Slots første større offentlige arrangement, efter at hun overtog slottet i maj.

- Kære Valdemars Slots venner, hvis nogle af jer havde fortalt mig for et år siden, at jeg ville stå her i dag i kirken fyldt med stearinlys, julestemning og glade mennesker, ville jeg ikke have troet på det. Dreams come true.

Sådan begyndte en rørt Duddi, med det borgerlige navn Louise Iuel Albinus, søndag eftermiddag en smuk og personlig takketale, hun holdt ved en stemningsfuld julekoncert i kirken på Valdemars Slot. 

Højt værdsat støtte

- Jeg vil så gerne takke jer for, at I er kommet her i dag og støtter op om Valdemars Slot. I skal vide, at den opbakning I giver Nikolaj, pigerne og mig omkring Valdemars Slot er højt værdsat og gør glæden over stedet så mange gange større, sagde hun endvidere til de 150 fremmødte. 

Duddi
Duddi under sin rørende tale i Valdemars slotskirke søndag eftermiddag.
Foto: Lars H. Laursen

Stort øjeblik

Et stort øjeblik for Duddi, der det sidste års tid har været igennem en krævende og udfordrende tid, hvor uenigheder med hendes storesøster Caroline Fleming har fyldt meget. 

Men søndag kunne hun så, sammen med sin mand Nikolaj og parrets datter Marie-Louise, 12, glæde sig over det store fremmøde i slotskirken ved julekoncerten, som er det første større offentlige arrangement, siden hun overtog slottet i maj. 

Parrets yngste datter Elisabeth på ti år kunne desværre ikke være med, fordi hun var syg.

Duddi sang glad med på julesalmerne sammen med sin mand Nikolaj og parrets datter Marie-Louise og hendes veninde Ursula. 
Foto: Lars H. Laursen

Dejlig sang og musik

I sin tale takkede hun varmt for den støtte, hun har oplevet i forbindelse med dagens to julekoncerter, og derefter optrådte operasanger Jens-Christian Wandt sammen med Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver med dejlig julemusik, hvor der undervejs også blev sunget dejlig fællessang med kendte julesalmer.

Jens-Christian Wandt
Jens-Christian Wandt fyldte slotskirken med sin smukke og kraftfulde stemme, mens Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver akkompagnerede ham. 
Foto: Lars H. Laursen

Efter den magiske julekoncert inviterede Duddi og Nikolaj indenfor på Valdemars Slot, på Tåsinge ved Svendborg, til gløgg og hjemmebagte æbleskiver.   

Se videoen fra den flotte koncert her: 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden