Knuthenborgs lensgrevinde: Stedet betyder enormt meget for mig

Christoffer og Stephanie Knuth med sønnen Johan i 2017.

Christoffer og Stephanie Knuth med sønnen Johan i 2017.

Arkivfoto: Martin Høien/BILLED-BLADET

For lensgreve Christoffer Knuth og hans hustru, Stephanie, spiller Knuthenborg en kæmpestor rolle i deres liv.

Mandag, 6. august 2018 - af Marianne Singer og Malan Joensen
For elleve år siden overtog lensgreve Christoffer Knuth og hans hustru, Stephanie, Knuthenborg Gods og dermed også Knuthenborg Safaripark.
 
Mandag aften kan man møde parret i TV 2's serie "En stor dag på godset", og i 2017 inviterede de BILLED-BLADET indenfor. 
 
Her blev det blandt andet til en snak om, hvad Knuthenborg betyder for lensgreveparret.
 
– Urimelig meget. Helt vildt meget, understreger Christoffer Knuth, der i sin tid mødte Stephanie, mens de begge boede i København.
 
På et tidspunkt vendte Christoffer hjem til Knuthenborg og spurgte Stephanie, om hun ville flytte med. 
 
– I begyndelsen var jeg sådan lidt "puh", fordi jeg stadig læste i København. Samtidig vidste jeg godt, at hvis jeg ville Christoffer, så bliver det hernede. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne prøve det af og se, hvordan det gik. Så jeg flyttede herned og tog hver morgen i tre år toget fra Nykøbing Falster klokken 05.50 for at gøre min skole færdig, fortæller Stephanie og får beundrende blikke fra sin mand.
 
– Du var godt nok sej.
 
Knuthenborg står i dag også Stephanies hjerte utroligt nær.
 
– Christoffer er vokset op med det, så han har fået det ind med modermælken, og jeg kommer udefra. Nu er jeg mor til tre børn, der er tæt knyttet til stedet, så det betyder også enormt meget for mig. Det er mine børns forfædre, der hænger på væggene. Jeg føler mig virkelig som en stor del af stedet her. Det gør jo også, at man føler en enorm glæde ved at bo her. I begyndelsen tænkte jeg, at det er Christoffers, og så har jeg noget, der er mit. Men sådan ser jeg det overhovedet ikke mere. Jeg har meget stærke følelser omkring det her sted. Hvilket jeg kun ser som en fordel, fordi vi så kæmper med næb og kløer for, at det skal gå så godt som muligt.