22. feb. 2024
Af Sofie Nymand

Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg blev begravet: Dette kom som en smuk overraskelse for vennerne

Indsat foto: Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg
Indsat foto: Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg
Foto: Hanne Juul og Lars H. Laursen
Der ventede en smuk overraskelse i kirken, da venner og familie tog en sidste afsked med lensgreven i Årby Kirke.

Torsdag eftermiddag sagde venner og familie et sidste farvel, da lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg blev begravet fra Årby Kirke ved Kalundborg.

Efter en smuk højtidelighed blev kisten båret ud af kirken, og her ventede en overraskelse til lensgrevens mange venner.

Pludselig begyndte en trompet at spille ”triumfmarch” fra Verdis ”Aida” – et storslået og smukt musikstykke, som lensgreven inden sin død selv havde ønsket, og som ikke var nævnt i programmet.

Det kunne BILLED-BLADETs reportere, Ulrik Ulriksen og Marianne Singer, berette.

Kisten blev båret af sønner, svigersønner og tre af lensgrevens børnebørn. Forrest i følget gik barnebarnet Frederik van Wylich-Muxoll og nevøen Flemming Lerche-Lerchenborg, som bar de kongelige kranse fra henholdsvis dronning Margrethe og prinsesse Benedikte. Mens børnebørnene Benedicte Ahlefeldt-Laurvig og Sofia Lerche-Lerchenborg bar snipperne af slægtsflaget, der dækkede kisten.

På nær grusets knitren var der det første stykke mellem kirken og graven helt stille. Men da kisten nærmede sig, begyndte trompeten igen at spille, og familien og venner tog den sidste afsked til tonerne af ”Altid frejdig, når du går”.

Læs mere om: