14. nov. 2011
Af af Louise Møller

Marys stylist: Jeg kalder aldrig kronprinsessen ved fornavn

39-årig Anja Camilla Alajdi er vokset op i Tune med sin danske mor og marokkanske far
39-årig Anja Camilla Alajdi er vokset op i Tune med sin danske mor og marokkanske far
Foto: AOP
Trods et tæt sambarbejde og nært venskab kender Anja Camilla Alajdi sin plads i forhold til kronprinsesse Mary

Stylist og smykke-designeren Anja Camilla Alajdi fik jobbet som fuldtids-stylist for den daværende Mary Donaldson i 2002, da hun netop var kommet til Danmark.

Et job, som har gjort kronprinsesse Mary til modens dronning og blandt de bedst klædte kvinder i verden. I dag arbejder hun stadig som stylist for Mary, men kun et par gange om ugen, hvor hun assisterer med udvælgelse af tøj til offentlige arrangementer.

Selv om deres tætte forhold går knap 10 år tilbage, kender Anja Camilla Alajdi sin plads, når hun starter sin arbejdsdag på Amalienborg.

- Jeg indtager min kaffe i kaffestuen ligesom resten af personalet. Jeg er personale, når jeg er på arbejde, og så kan det godt være, jeg er veninde en anden dag, men så er det en anden invitation. Du vil aldrig høre mig bruge kronprinsessens fornavn, siger Anja i et interview til Børsen.

Læs mere om: