22. nov. 2022
Af Majken Munk

Sælger ud igen: Gamle sager fra Valdemars Slot skal under hammeren

Caroline Fleming og Louise ”Duddi” Albinus
Caroline Fleming og Louise ”Duddi” Albinus samt Valdemars Slot
Foto: Jesper Sunesen, Dan Mariegaard og Kaspar Wenstrup
I august blev en del af indboet på Valdemars Slot solgt på auktion. Nu sættes endnu en del af indboet til salg.

Inventaret på Valdemars Slot på Tåsinge er over flere gange blevet solgt på auktion.

Nu afslører auktionshuset Bruun Rasmussen, at der nu igen skal auktioneres indbo fra slottet.

Denne gang er det dog noget helt andet, der er tale om.

Velbevaret samling

For Bruun Rasmussen auktionerer nemlig en samling af bøger fra biblioteket på Valdemars Slot væk.

Den 30. november skal de historiske bøger under hammeren hos auktionshuset.

Der er en lang række velbevarede bøger i samlingen.

- Biblioteket er jo samlet over flere hundrede år, og meget af materialet er velbevaret. Derfor er samlingen også utrolig spændende. Det giver simpelthen et meget konkret indblik i, hvad man var optaget af og ønskede at fordybe sig i i 16-1700-tallets højere samfundslag. Og det var ikke så lidt, fortæller Lærke Bøgh, der er konsulent for Bruun Rasmussens bogafdeling i en pressemeddelelse.

Varerne på auktion kan ses her.

Ikke første gang

I august blev en del af slottets indbo solgt på auktion. En række norske kunstværker blev solgt for over en million kroner.

Der bliver solgt ud af slottets indbo på grund af en arvestrid mellem de to søstre Caroline Fleming og Louise ”Duddi” Albinus.

Slottet har været i familie Iuel-Brockdorffs eje siden 1667. Da Niels Iuel-Brockdorff døde i 2017, købte Alexander Flemings far Rory Fleming slottets indbo, hvoraf dele nu sælges på auktion.

Læs mere om: