20. jun. 2023
Af Christinna Braun

Se det flotte billede: Baronparret Otto og Helle Reedtz-Thotts søn er blevet student

Helle og Otto Reedtz-Thott. 
Helle og Otto Reedtz-Thott.
Foto: Gregers Overvad
Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys nære venner er nu forældre til en student.

I denne tid bliver får unge mennesker landet over sat den famøse hue på hovedet og kan kalde sig studenter.

Næste år er det kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der bliver forældre til en student – prins Christian – men i år skal der også holdes fest, når deres nære venner, baronparret på Gavnø Slot, skal fejre deres ældste søn, baron Ludvig.

Otto og Helle Reedtz-Thott er en del af kronprinsparrets tætteste vennekreds, og baronparrets bryllup i 2002 var faktisk første gang, kronprins Frederik viste sin nye kæreste, Mary Donaldson, frem i offentligheden.

I disse dage kan Gavnøs baronpar skåle i champagne og fejre Ludvig, 18, som er blevet student fra Herlufsholm Skole og Gods.

På Instagram deler Gavnø Slot dette billede af den flotte student.

Baron Ludvig, som fylder 19 i september, rejser efter sommeren mod USA, hvor han er optaget på California State University. Her skal han skal studere biologi, genetik og genmodificering.

Kronprinsesse Mary er gudmor for Otto og Helle Reedtz-Thotts mellemste, baron Holger, og baronesse Helle er fadder for prins Vincent.

Da baron Holger blev konfirmeret i 2021, var gudmor kronprinsesse Mary også med til fejringen. Se billederne fra dagen i galleriet herunder.

Kronprinsesse Mary til Holger Reedtz-Thotts konfirmation

Læs mere om: