28. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Sendte blomster til begravelsen: Tidligere amerikansk præsident med smuk hilsen til sin gode ven grev Ditlev

Grev Ditlev
Grev Ditlev
Foto: Hanne Juul
Det blev en meget bevægende afsked, familie og venner tog med grev Ditlev Knuth Winterfeldt, der blev begravet i Faxe Kirke.

Med tårer, salmesang og smukke ord blev der taget en fornem afsked med grev Ditlev Knuth-Winterfeldt, der gennem sine 79 år gjorde et stærkt indtryk på så mange mennesker.

Faxe Kirke var et betagende syn med mange blomster og kranse ved båren, og en af blomsterhilsnerne kom fra Texas i USA.

George W. Bush sendte blomster til grev Ditlevs begravelse

Grev Ditlev gik i sin tid på Yale University sammen med blandt andre George W. Bush, som fra 2001 til 2009 var amerikansk præsident.

George W. Bush
George W. Bush
Foto: Ritzau/Scanpix

Ditlev og George var gode venner og så blandt andet hinanden i USA, når alle de gamle drenge fra studietiden samledes til reunion hvert 5. år.

George W. Bush havde sendt blomster til Faxe Kirke som en sidste hilsen til sin studiekammerat og gode danske ven gennem mange, mange år – grev Ditlev.

Blomster ved grev Ditlevs gravsted
Blomster ved grev Ditlevs gravsted
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: