Susan Astani og Christian Kjær vil hjælpe kræftramte børn
Ægteparret Susan Astani og Christian Kjær har kastet sig over velgørende arbejde.
Den 29. marts står parret bag et eksklusivt galla-arrangement på Hotel D'Angleterre på Kongens Nytorv i København.
På gæstelisten står blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen, andre ministre og erhvervsledere samt en række andre kendte.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Kuvertprisen ligger på 6.000 kroner per person, men så får gæsterne en gallamiddag og efterfølgende dans og hygge i de smukke omgivelser. Og ikke mindst muligheden for at hjælpe familier med kræftsyge børn.
- Jeg har tidligere arbejdet med kræftsyge børn på Rigshospitalet og set, hvordan ikke kun børnene, men hele familien bliver ramt. Så for mig er det en selvfølge, og hvis jeg bare kan gøre en lillebitte forskel ved at arrangere en fest og støtte sådan et formål, så gør jeg det meget gerne, fortæller Susan Astani til BILLED-BLADET.
Susan Astani vil gerne gøre en forskel for andre
Privat har hun også haft sygdommen inde på livet.
- Min far døde af kræft for 15 år siden, og min søns bedste ven fik kræft som kun seks-årig og døde 12 år senere, så det har været tæt på også i privatlivet. Nar man så, som jeg, har fire dejlige børn, som alle er sunde og raske, gudskelov, så stiller man gerne op i forsøget på at gøre en forskel for andre.
LÆS MERE: Susan Astani: Christian Kjær er den sødeste ægtemand
Hofjægermesterens hustru har ellers en travl hverdag, hvor hun udover at være mor til tre mindre børn og en voksen søn også passer sit arbejde i et lægehus i Køge. Heldigvis er der hjælp at hente hos manden.
- Ja, det er klart, at det slet ikke ville kunne lade sig gøre uden Christians store støtte, engagement og hjælp. Christian er bare helt fantastisk og hjælper med alt det praktiske, fortæller Susan.
Endnu er underholdningen til gallaaftenen en hemmelighed.