26. feb. 2015
Af af Ken Richter

TILLYKKE: Greven på Egeskov fylder 50

Greve Michael Ahlefeldt
Greve Michael Ahlefeldt
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Greve Michael Ahlefeldt fejrer dagen med sit personale og en middag med familien og gode venner.

- Jeg holder ingen reception, for jeg går aldrig selv til den slags, men måske holder jeg en fest til sommer.

Greve og hofjægermester Michael Ahlefeldt vil altid gerne have gæster, men det skal være besøgende, der betaler for at se hans udstillinger på Egeskov Slot.

Når det gælder ham selv og hans 50 års fødselsdag, er greve Michael Ahlefeldt mere tilbageholdende, og han begynder derfor dagen med at spise morgenbrød med sit personale, inden han om aftenen i København holder en lille middag for 14 af de nærmeste i familien og vennekredsen.

Egeskov slot er blomstrende attraktion

Det er nu 23 år siden, at hans far Claus - der døde 82 år gammel i oktober - gav greve Michael Ahlefeldt nøglen til Egeskov Slot, som siden har udviklet sig til en blomstrende turistattraktion på Sydfyn.

Den nu 50-årige greve beskriver sig selv som et stort legebarn, og han elsker virkelig sit museum med gamle biler og motorcykler.

For at få bedre tid til at udvikle sit slot har greve Michael Ahlefeldt ansat en direktør, mens han ser sig selv som en slags formand for bestyrelsen.

Kunsten kommer indefra

Samtidig skal der også være plads til at flyve med ballon, dykke og gå på jagt med bue og pil.

I løbet af de seneste år har Egeskov-greven dog realisteret sig selv som kunstmaler med sit eget atelier på en af slottets tilhørende gårde.

- Det kommer indefra og vælter ud af fingeren, har han forklaret til BILLED-BLADET om sin kunstneriske åre.

Greve Michael Ahlefeldt er gift igen

Efter 10 års ægteskab blev greve Michael Ahlefeldt skilt fra sin første kone Margrethe, som han har børnene Marie-Sophie og Gregers på 22 og 20 år med.

For ni år siden blev han gift med Caroline Søeborg, og sammen har de Julius og Iselin på syv og fire år.

LÆS MERE: Adelen dækker julebord: Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Læs mere om: