19. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Ærlig Barbara Topsøe-Rothenborg åbner op om skilsmissen: Jeg var pænt ulykkelig

Barbara Topsøe-Rothenborg. 
Barbara Topsøe-Rothenborg.
Foto: Martin Høien
Det er en ærlig Barbara Topsøe-Rothenborg, der nu åbner op om tiden efter sin skilsmisse, som hun beskriver som ulykkelig.

Det skulle have været en glædens dag, da skuespiller og instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg, 44, i sommeren 2022 gik på den røde løber i forbindelse med premieren på Netflix-filmen ”Kærlighed for voksne”, som hun har instrueret.

I stedet fortalte hun den fremmødte presse den triste nyhed, at hun skulle skilles fra sin mand Martin, som hun har sine to små sønner sammen med.

Nu – halvandet år senere - åbner Barbara Topsøe-Rothenborg op om den svære skilsmisse i et stort interview med Hendes Verden.

- De sidste to år har jeg nærmest været uden GPS. Jeg købte et hus med min daværende mand, og vi gik i gang med at få det hele renoveret, men efter hun halvanden måned flyttede han ud igen. Vi havde været igennem nogle hårde år med fertilitetsbehandling, og nu stod jeg alene tilbage med to små børn. Han sagde, at han havde håbet, at alt ville blive godt mellem os igen, men pludselig magtede han ikke engang børnene. (…). Og jeg var pænt ulykkelig, fortæller hun til mediet.

Barbara Topsøe-Rothenborg mistede desuden sin mor, Judith Rothenborg, til kræft i efteråret 2023.

Selv om instruktøren beskriver tiden i kølvandet på skilsmissen som kaotisk og ulykkelig, så har hun i dag heldigvis fundet kærligheden på ny.

Ikke længe efter sin skilsmisse mødte hun ingeniøren Mikkel Otte på Facebook-dating, og parret har for nylig fejret et år som kærester, fortæller hun til Hendes Verden.

Premiere på Bytte bytte babyDato: 14.3.2023Sted:ImperialJournalist:Camilla Maria JohansenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Barbara Topsøe-Rothenborg sammen med sin kæreste Mikkel Otte til premieren på "Bytte bytte baby" i marts 2023.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: