23. okt. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Ærlige Sebastian Jessen: Det er svært at se på

Sebastian Jessen
Sebastian Jessen
Foto: Mikael Rieck
Sebastian Jessen mistede sin far til kræft, og TV 2's "Knæk Cancer"-uge har ikke altid været nem for ham.

Det er den helt store "Knæk Cancer"-uge på TV 2, og det hele kulminerer lørdag aften, når kanalen sender det store "Knæk Cancer"-show.

For skuespiller Sebastian Jessen, som mistede sin far til kræft i 2014, har netop uge 43 i flere år været forbundet med en svær tid.

I sorgen tænker man ikke rationelt

Det fortæller han meget ærligt om i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

"Jeg har selv mistet til cancer og ved, hvor smertefuldt og sorgfuldt det er. I flere år efter tabet af min far, havde jeg det faktisk svært med hele 'Knæk Cancer' ugen og især lørdagsshowet. Helt egoistisk var det svært for mig at høre om alle de mennesker, der blev raske og overlevede, når nu jeg selv havde mistet", indleder han sit lange opslag.

"Der er selvfølgelig rigtig mange af jer, der vil tænke, hvad fanden har han gang i, hvordan kan han tænke sådan? Til jer vil jeg sige, I har ret, det giver ikke mening at tænke sådan, men i sorgen handler og tænker man/jeg ikke altid rationelt. Jeg er tilgengæld også ret sikker på, at der er rigtig mange, der lige nu har det på præcis samme måde, som jeg havde det for nogle år siden. Til jer vil jeg sige, jeg forstår jer 100%. Lige nu kan I ikke rumme al den underholdning, der er forbundet med hele 'Knæk Cancer' ugen. Det er svært at se på, I know."

Sebastian Jessen med i Knæk Cancer

"På et tidspunkt når I så langt i jeres egen sorgproces, at I vil indse, at det er det her virvar, der skal til for at få indsamlet så store summer penge, der måske en dag vil redde dig selv, eller nogle andre du har kær. Endnu engang på forhånd mange tak for støtten," skriver han.

34-årige Sebastian Jessen gør også selv en indsats i kampen mod den frygtelige sygdom, når han lørdag aften er en del af callcenteret i det store "Knæk Cancer"-show på TV 2.

"Jeg ønsker at hele mit hjerte, at vi en dag kan leve med cancer i stedet for at dø med cancer, siger han blandt andet i videoen herunder.

Læs mere om: