Afdød modeskaber skænkede statue i gave til kommune: Nu har den gennemgået en skæmmende forvandling, der ikke huer de efterladte
I 2020 gik den danske modeskaber Jørgen Nørgaard, der er manden bag tøjbutikken Nørgaard Paa Strøget, bort i en alder af 89 år.
I 1992, adskillige år inden sin død, skænkede han skulpturen ’Yoko Ono’, et værk af Susanne Ussing, i gave til Odense Kommune.
Nu, over tredive år efter gaven blev skænket, er modeskaberens efterladte blevet opmærksomme på den skæmmende forvandling, statuen har gennemgået, og det huer hverken familien eller Susanne Ussing, der er kunstneren bag værket.
Det skriver Fyens.dk.
-Han (Jørgen Nørgaard red.) tog initiativ til at inddrage kunsten i byerne og var meget aktiv i forskønnelsen af indre by i København. Han har fået mange mennesker til at spærre øjnene op på Strøget, og det gør folk også i Odense, når de ser Susanne Ussings værk, men af de helt forkerte årsager, lyder det fra Jørgen Nørgaards søn, Mads Nørgaard, til mediet.
’Yoko Ono’ holder nemlig sin højre hånd ud i strakt arm, hvilket danner en nazi-sympatiserende gestus. I hånden holdt statuen oprindeligt en aluminiumsplade, der dog nu er forsvundet.
Ifølge mediet byder statuen nu i stedet velkommen til Brandts Klædefabrik i Odense ved at heile.
Straks Mads Nørgaard blev opmærksom på, hvad der var sket med den gave, hans afdøde far skænkede for år tilbage, tog han affære og kontaktede Brandts.
Resultatet blev, at skulpturen hurtigts muligt bliver repareret ved, at man producerer en ny plade, der bliver en tro kopi af den originale, som man ikke ved, præcis hvordan eller hvornår er forsvundet.
Du kan læse hele artiklen her, ligesom du også kan set et billede af den amputerede statue.