
Afslørende fotos: Dennis Knudsens søn går i farmands fodspor

Dennis Knudsen har pakket kufferter og børn for at tage til varmere temperaturer på Club La Santa på den spanske ø Lanzarote.
Her nyder han livet med sønnerne Lucas på tre og et halvt, Noah på et år og otte måneder, og lille Aura, der blev født 15. september, mens gode venner passer på huset hjemme i kolde Danmark.

Arvet fars talent
På instagram deler Dennis Knudsen nogle skønne feriebilleder, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.

Her ser man tydeligt, at den yngste søn, Noah, tilsyneladende har arvet sin fars talent for at sminke.

Mens farmand lægger makeup og styler andre, har Noah valgt at øve sig på sig selv til en start.

Noah er tydeligvis selv yderst tilfreds med resultatet.

Hans fars professionelle vurdering vil måske være, at der skal finjusteres lidt på den farverige makeup.
Afslører flere talenter
Lille Noah afslører også andre talenter. Skulle karrieren som makeup-artist svigte, kan han åbne en isbod sammen med storebror Lucas.

Lille Aura vælger indtil videre at følge med fra sin trygge udkigspost på armen hos farmand Dennis.

”Vi nyder livet og varmen. Alt er godt, og livet er skønt her”, lyder den glade melding fra Dennis Knudsen.
