9. aug. 2025
Af Catja Klarskov

Aldrig fortalt før: Ærlig Finn Nørbygaard deler sin hjerteskærende første nedtur

Finn Nørbygaard. 
Finn Nørbygaard.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Entertainer Finn Nørbygaard deler ærligt sin første og hjerteskærende nedtur.

Entertainer Finn Nørbygaard, 73, har en lang, flot karriere bag sig, der både har budt på flotte opture og enorme nedture.

I den anledning havde komikeren lørdag inviteret venner og familie til et flot 50-års jubilæum på restaurant Kirsten Piil på bakken for at markere sine halvtreds år i branchen.

Finn Nørbygaard satte her ærlige og rørende ord på sin karriere, ligesom han kortvarigt valgte at kaste et nostalgisk og hjerteskærende blik tilbage på barndommen, der bestemt ikke altid har været en dans på roser.

Den folkekære komiker har tidligere fortalt, at hans forældre gav ham væk, da han var spæd. Herefter endte han i en plejefamilie, der mishandlede ham, hvorefter han som ti måneder gammel blev bortadopteret til en familie i Esbjerg, hvor han sidenhen voksede op.

Barndommen har budt på både gode og dårlige minder, men især erindrer Finn Nørbygaard en særlig episode, da han var ti år gammel, som han kalder sit første store chok og nedtur.

- Det er ikke noget, jeg nogensinde har talt om. Den første nedtur, jeg har i mit liv, det er, da jeg var 10 år gammel. Vi er i Esbjerg, hvor jeg kommer fra. Vi spiller rundbold, og så har vi en uenighed om, om bolden er inde eller ude. Pludselig er der en pige, der råber til mig: ”Ved du godt, at din mor og far jo ikke er din rigtige mor og far”. Det er et stort hul. Uendeligt dyb. Jeg vidste det ikke, fortæller Finn til BILLED-BLADET.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Fortiden – hvor barsk den end måtte være – er med til at forme ethvert menneske, og selv om Finn Nørbygaard har rigeligt med sig i livets rygsæk, så forsøger han at bruge både op- og nedture.

- Det er de mekanismer, jeg gerne vil fortælle om i mine shows. Jeg ved, hvad der sker, når man er adopteret. Det vil jeg lægge ud med mig selv som eksempel, hvordan påvirker det folk at være adopteret. Det ligger mig meget på sinde at udbrede den viden, jeg har på egne vegne, men også alt det, som jeg har studeret mig til. Det betyder noget for mig, forklarer Finn Nørbygaard, der, foruden at være komiker, har uddannet sig til psykoterapeut.

Finn Nørbygaard har alle dage delt ærligt ud af sig selv.

En anden nedtur, der har haft stor betydning for komikerens liv og karriere, var mødet med Stein Bagger.

Finn Nørbygaard mistede nemlig en formue, da han valgte at investere i Stein Baggers store svindelnummer IT Factory.

Alligevel valgte han, at restaurant Kirsten Pill skulle danne rammen om sit 50-års jubilæum, på trods af at Finn Nørbygaard ikke har besøgt restauranten, siden han for år tilbage, var til et arrangement på stedet sammen med Stein Bagger.

- Jeg var her (Kirsten Piil, red) i forbindelse med, at Stein Bagger holdt et Sankt Hans-arrangement (…): Det er sidst, jeg var her, så der er gået nogle år, og det har ikke noget med Stein at gøre.

Finn Nørbygaard blev fejret af venner og familie. Her blev han gjort selskab af sine to voksne sønner, Kasper, 37, og Mikkel, 34, der havde henholdsvis deres kone, Tiffany, og kæreste, Lærke, med.

STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Finn Nørbygaard sammen med sine to sønner, Kasper (tv) og Mikkel (th).
Foto: Søren Jul Lamberth

Finn Nørbygaards ekskone, Mette Sonne, der er mor til entertainerens to sønner, var desuden til jubilæumsfejringen denne solrige dag på Bakken.

Mere om: