Annonce
13. jan. 2026
Af: Pelle Rigtrup

Amalie fra Gift ved første blik og Flemming Møldrup slår pjalterne sammen

Amalie Klæstrup fra "Gift ved første blik" og Flemming Møldrup.
Amalie Klæstrup fra "Gift ved første blik" og Flemming Møldrup.
Foto: Jesper Sunesen og Mikael Rieck
Annonce
Amalie Klæstrup, der blev landskendt i "Gift ved første blik", afslører på Instagram, at hun er rejst til udlandet. Med på turen er blandt andre Flemming Møldrup.

Amalie Klæstrup er i den grad blevet et kendt ansigt herhjemme, efter hun i efteråret medvirkede i "Gift ved første blik", hvor hun fandt kærligheden i Otto Olrik.

Siden da har parret været på flere røde løbere sammen, men for tiden må hun dog undvære Otto.

Otto Olrik og Amalie Klæstrup til "De største øjeblikke" i sidste måned.
Otto Olrik og Amalie Klæstrup til "De største øjeblikke" i sidste måned.
Foto: Jesper Sunesen
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Amalie er nemlig rejst til udlandet, men hun er ikke det eneste kendte ansigt, der er afsted.

Han er også med

Sammen med Danmarks Indsamling er hun taget til det nordlige Irak, hvor de skal besøge to syriske flygtningelejre og møde nogle af de børn, der bor der. Det fortæller hun i en række stories på Instagram.

Her afslører hun samtidig, at de er et lille hold, der er med på turen - heriblandt et særdeles kendt ansigt.

Flemming Møldrup, som mange nok kender fra hans mange år som ekspert i "Kender du typen", er nemlig også med.

Flemming Møldrup til en premiere sidste år.
Flemming Møldrup til en premiere sidste år.
Foto: Mikael Rieck

På et af Amalie Klæstrups billeder ser man Flemming Møldrup tage et billede af hende sammen med en meget stærk ost.

På turen skal der laves optagelser, som vil blive vist til det store indsamlingsshow den 31. januar.

Mere om: