18. okt. 2008
Af af Signe Ravn

Anders Breinholt: Haremsbukser skal dø i helvede

Anders Breinholt fejrer triumfer som vært på De Sorte Spejdere på P3. Nu kaster han sig ud i at give moderåd i ELLE.
Anders Breinholt fejrer triumfer som vært på De Sorte Spejdere på P3. Nu kaster han sig ud i at give moderåd i ELLE.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Den sorte spejder Anders Breinholt har klare meninger om kvinder og stil, og han kan ikke lide haremsbukser.

I sommer dedikerede Anders Breinholt adskillige uger til at gøre Rikkemais populære unikatørklæder til grin i De Sorte Spejdere, og Anders Breinholt er ikke færdig med at hænge trends ud endnu. I et interview med ELLE giver han blandt andre haremsbuksen det stilmæssige dødsstød.

"Nej tak. Dø i helvede. Hvorfor har man fundet på dem? De sidder jo ikke. Kvinder må godt vise nogle former, og de dér bukser gør jo ikke noget godt for nogen som helst," harcelerer Anders Breinholt i ELLE og tilføjer i en mere forsonende tone: "De er sikkert behagelige at have på, men de er bare grimme. Ligesom joggingbukser er grimme til mænd."

Men derudover vover Anders Breinholt også pelsen med et par deciderede mode-råd: "Hvis man ikke kan bære en gamachebuks, skal man holde sig fra den." og "Jeg tror, man skal være forsigtig med de højtaljede og finde ud af, om man kan bære dem."

Læs mere om: