
Anders Matthesen i total triumf: Slår alle rekorder

Du kan næsten ikke have undgået at høre, at "Ternet Ninja 3" er landet i biografen.
Der er da også mange, som har været inde for at se den nye film, hvor Anders Matthesen er hjernen bag.
Den sidste film i trilogien solgte nemlig hele 199.724 billetter de første fire dage, den blev vist i biografen.
Det oplyser Nordisk Film i en pressemeddelelse.
Det er ikke helt nok til at slå den meste sælgende film - eller anden mest sælgende- af pinden, men det er da også lidt lige meget, når det allerede er Anders Matthesen, som har de rekorder.

"Ternet Ninja 2" solgte nemlig hele 213.049 billetter i de første fire dage, den kørte i biografen. Den kan dermed bryste sig af at have den bedstesælgende åbningsweekend for en dansk film nogensinde.
Det skriver Ritzau.
Den første film i rækken havde den hidtidige rekord med cirka 200.000 solgte billetter i åbningsweekenden i slutningen af 2018.
Dermed ligger "Ternet Ninja 2" på førstepladsen, "Ternet Ninja 1" på andenpladsen og "Ternet Ninja 3" på tredjepladsen.
Anders Matthesen har dermed de tre bedstesælgende film i åbningsweekenden i de danske biografer.
