21. jul. 2011
Af af Preben Petersen

Anders Matthesen tatoveret med kærestens navn

Anders Matthesen
Anders Matthesen
Foto: James Thisted
Multitalentet Anders Matthesen, der er mest kendt for sin komik, synes at være sikker på sit livs kærlighed.

Anders Matthesen lever af at vende og dreje alle livets aspekter og trække en - ofte sjov - essens ud af overvejelserne. Derfor er det nærliggende at tro, at den 36-årige komiker har vendt og drejet, om det er en god idé at få tatoveret sin kærestes navn på underarmen. I givet fald har Matthesen i hvert fald konkluderet, at det ER en god idé.

Tatoveringen med navnet "Cemille" luftede han, da han var ude at trille barnevogn med sin og kæresten Cemille Rosenbergs knap tre måneder gamle søn, Spencer. Den lille familie har tilbragt en del af sommerferien på Fanø, og Anders Matthesen fortæller på sin Facebook-profil, at han har fejret sin fødselsdag på øen.

Ud over at slappe af har komikeren under opholdet på Fanø optrådt seks gange på Café Axel i Nordby.

Det er Se og Hør, der i denne uge bringer fotografiet Andens tatovering.

Læs mere om: