Anders Matthesens film får ros
Selvom flere anmeldere er enige om, at Anders Matthesen måske skulle have holdt sig til manuskriptskrivning og skuespil og have ladet andre om at instruere 'Sorte kugler', så erkender smagsdommerne også, at Matthesen trods alt har lavet en solid film.
"…Matthesen er og bliver en guddommelig morsom mand, og selv om de fleste af optrinnene fungerer bedre som sketcher end som regulære filmscener, skal man altså være noget af en dødbider for ikke at grine højlydt undervejs," noterer Ekstra Bladet og giver filmen fire stjerner.
Berlingske Tidende hælder også fire stjerner på Andens ego, efterlyser et mere originalt tema, men konstaterer så: "Anders Matthesen selv varetager rollen som Alex så effektivt, at man adskillige gange får lyst til at kvæle ham. Hvad der netop er meningen og et bevis på, at filmen er vellykket."