20. maj. 2011
Af af Marianne Singer

Andreas Bo: Johannes Møllehave ændrede mit liv

Andreas Bo Pedersen
Andreas Bo Pedersen
Foto: Lars Laursen
Andreas Bo vidste ikke, at han var god til at parodere, før han spillede Johannes Møllehave. Se parodien her

Han har fået hele Danmark til at grine med på sine vilde parodier af blandt andet Blachman, Ole Henriksen og Kim Larsen.

Og spørger man Andreas Bo selv om hans favoritparodi, er han ikke i tvivl om, hvilken der skal nævnes.

- Det korte svar er, at den parodi som suverænt har haft størst betydning for mig er Johannes Møllehave, som jeg har lavet i mange år. I professionel sammenhæng har den været banebrydende for mig. Jeg vidste af et ærligt hjerte ikke, at jeg kunne parodere, før jeg begyndte at lave ham. Og før jeg kom med i "Live fra Bremen" vidste jeg ikke, at jeg kunne parodere så mange. Det er åbenbart noget, jeg kan, fortæller komikeren, der har et tæt samarbejde med kostumedamerne på showet.

- Når jeg efterfølgende har set mig selv lave Blachman, så tænker jeg, at ja, det ser skidegodt ud. Men det er også, fordi vi har så dygtige kostumier på showet. Efter de er kommet på banen har det været et slaraffenland med de mange gode maskeringer. Og så er det nemt for mig bare lige at lave stemmen lidt om, når de har lavet hele forarbejdet, lyder det beskedent.

Andreas Bo og publikum har ikke altid samme smag, når det gælder hans parodier.

- Jeg lavede på et tidspunkt en parodi på Bubber, som jeg synes var enormt dårlig, men den var folk vilde med og synes var skidesjov. Og så laver jeg en parodi på Anders Lund Madsen, som jeg synes fuldstændig ramte plet, men som der ikke rigtig var den store fokus på.

Læs mere om: