Andreas Mogensen hjem til mor i julen
Danmarks første mand i rummet, Andreas Mogensen, kommer flyvende i overført betydning, når han kommer hjem til Danmark for at holde jul.
Andreas pakker nemlig bilen i Køln, hvor han bor sammen med hustruen Cecilie og den to-årige datter Emily og kører mod Danmark for at holde juleferie efter nogle travle måneder og ikke mindst opfyldelsen af hans livsdrøm; at komme ud i rummet.
Andreas Mogensen får familiejul
Julen hos Andreas Mogensens mor i Virum nord for København bliver alle tiders familiejul.
For hans mor, Lisa Bjerregaard, har samlet alle sine fire børn, svigerbørn og fem børnebørn i juledagene, og det er en sjælden glæde for familien, at de alle kan være samlet.
De fire søskende bor nemlig til hverdag i hvert sit land og ses ikke så ofte. Andreas har sit hjem i Tyskland, en søster bor i England, en anden i Danmark og hans lillebror bor i Kenya, så at mødes alle sammen vil gøre julen helt speciel og dejlig i år.
Året hvor Andreas blev verdenskendt og ikke mindst berømt i Danmark, som den først astronaut nogensinde blev sendt op i rummet på mission for ESA til den internationale rumstation ISS, hvor han i de 10 dage, han var undervejs, udførte forskellige forskningsopgaver og samtidig blev hele Danmarks helt.