Anette Støvelbæk elsker sin mand på 25. år
Anette Støvelbæk flyttede direkte hjemmefra og sammen med sin Lars. Havde de giftet sig fra starten, havde de kunnet fejre sølvbryllup næste år. Imponerende. Ikke mindst i deres branche.
- Jamen, til tider er det da også svært, fordi vi i vores arbejde periodevis er meget tættere på andre mennesker end på hinanden. Jeg tror, det for os handler om vilje, stædighed og kærlighed og så en villighed til kompromiser.
Når Lars skal på en to måneder lang turné i Jylland, synes jeg da ikke, det er specielt sjovt, men selvfølgelig skal han det. Så nyder jeg tiden herhjemme imens - og er glad for det, der er. Det gør også livet spændende, at vores hverdag ikke er fastlagt. Og når han så kommer hjem igen, får tilværelsen en ny form. Det holder gang i ægteskabet, at der sker noget nyt.