Angelina Jolie har født

Lørdag aften lagde Brad Pitt skuespillet på hylden for en stund, da han klippede navlestrengene på sine og Angelina Jolies nyfødte tvillinger - en dreng og en pige. Det rapporterer E!News.
Verdens mest ventede tvillinger kom til verden ved et planlagt kejsersnit på Lenval Hospitalet i Nice klokken 18.27 og 18.28 lørdag aften.
Søndag eftermiddag fortalte parrets læge Michel Sussmann, at alt var forløbet planmæssigt, Angelina fik en epidural-blokade og havde angiveligt overskud nok til at grine undervejs, mens Brad Pitt var meget rørt. Hele den lille familie vil nu bruge de næste dage til at hvile ud på hospitalet.
Kendis-vanen tro er navnene ikke de mest almindelige. Drengen hedder Knox Leon, mens den lille pige er delvist navngivet efter Angelina Jolies afdøde mor og hedder Vivienne Marcheline.