Anika og Henrik fra Kærlighed hvor kragerne vender: Sådan går det nu

Henrik og Anika fra "Kærlighed hvor kragerne vender". 

Henrik og Anika fra "Kærlighed hvor kragerne vender". 

Foto: Thomas Laursen
Kærligheden blomstrer hos Anika og Henrik fra "Kærlighed hvor kragerne vender", men de ved endnu ikke, hvornår de flytter sammen.

Anika Sloth, 22, og Henrik Andersen, 26, faldt for hinanden i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og siden optagelserne sluttede sidste år, er de blevet mere og mere glade for hinanden.

Han bor fortsat i sit hus i Brøns i Sønderjylland, mens hun bor i lejlighed i Odense.

Snakker om fremtiden

Parret har været kærester siden december, og planen er, at de med tiden skal flytte sammen. Men de ved endnu ikke, hvornår det skal være.

- Det arbejder vi stadig på, fortæller Henrik.

- Man skal også passe på med at planlægge for meget. Selvfølgelig har vi snakket om fremtiden, men det vigtigste er bare, vi lærer hinanden at kende, tilføjer Anika, der flyttede til Fyn for få måneder siden.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Vi skal være helt sikre

Her arbejder hun som social- og sundhedshjælper, mens Henrik er maskinoperatør på et savværk hjemme i Sønderjylland.

- Det er svært med fremtiden, for Anika er lige flyttet herover og har fået et godt arbejde. Det kan jeg ikke bare hive fra hende igen. Det er en stor chance, og hvis hun skulle klippe alle de bånd, hun lige har fået herovre, for at flytte til Sønderjylland og finde ud af, at det måske ikke fungerer. Vi skal være 100 procent sikre på, hvad der skal ske, før det sker, understreger den fornuftige Henrik.

Læs hele interviewet med det skønne tv-par i BILLED-BLADET nr. 29, der er på gaden nu. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden