26. jan. 2010
Af af Hanne Rask

Anja Stensig: Småbarnsmor på svær opgave

? Jeg kan ikke rigtig overskue, hvordan vores hverdag bliver, men jeg håber, det kommer til at køre så fint, at jeg kan være på Novafm rigtig længe, siger Anja Steensig.
? Jeg kan ikke rigtig overskue, hvordan vores hverdag bliver, men jeg håber, det kommer til at køre så fint, at jeg kan være på Novafm rigtig længe, siger Anja Steensig.
Foto: Ole Bjørk
Den tidligere TV-vært forlader mand og tre børn, når hun står op kl. 4 om morgenen for at passe sit nye arbejde på Radio Novafm.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg på nuværende tidspunkt helt kan overskue konsekvenserne, griner hun og ser både glad og bekymret ud, mens hun kigger spejdende ud ad vinduet, som lå svaret dér.

I al den tid Anja Steensig har haft børn, har hun haft frie arbejdsrammer i sit TV-arbejde. Hun har været vant til spidsbelastede perioder, hvorefter der har været ro på i et stykke tid.

Nu har den tidligere studievært imidlertid sagt ja til fast arbejde. Oven i købet et arbejde, der kræver, at hun står op kl. 4 om morgenen og overlader mand og tre børn - hvoraf den ene blot er syv måneder gammel - til sig selv. Hun er blevet morgenradiovært på Novafm, og sender hver morgen fra kl. 6 til kl. 9.

- Jeg har ikke haft faste arbejdstider, siden jeg for otte år siden lavede "Go'aften Danmark". Heldigvis har jeg en mand, der er gjort af et godt stof. Han har altid været meget engageret, og jeg ved, han kan klare børnene om morgenen, men det bliver da en mundfuld, fortæller Anja til BILLED-BLADET.

I ti år har Anja Stensig været TV-vært. Blandt andet på DR Sporten, på TV2's "Roomservice" og på TV3's "Rent fup". Nu er hun ny morgenvært på Novafm, hvor hun afløser skuespilleren Vicki Berlin.