Anna David vil giftes og have børn

- Jeg vil gerne giftes. Og jeg vil gerne have børn. Måske ikke lige nu, men om et par år.
Sådan siger sangerinden Anna David, der slog igennem med sangen Fuck dig, i et interview i denne uges udgave af Se og Hør. Anna David er kæreste med musikeren Lasse Lindorff, som i februar fik et barn med sin tidligere kæreste Malene Hasselblad.
- Familie betyder enormt meget for mig. Det skyldes, at jeg er vokset op i en meget "hyggeorienteret" familie. Det sammenhold betyder utrolig meget for mig, så derfor vil jeg også gerne have det selv, siger hun til Se og Hør.