Anna David ville vælge musikken frem for skuespillet

Selvom 'Store drømme' er et stykke fra en premiere på TV 2, så er serien på listen over de hotteste nye serier ved TV-festivalen i Cannes, og Anna David, der har en af hovedrollerne, er da også optimistisk på seriens vegne.
"…jeg tror, at det bliver rigtig godt," siger Anna David til Ekstra Bladet og fortæller, at hun har svært ved at forestille sig, at hun på et tidspunkt skulle blive nødt til at vælge mellem sit hjertebarn musikken og skuespillet.
"Det er nu ikke noget, jeg frygter. Musik vil altid være det, der er den største del af mig. Jeg kan ikke leve uden musik, så kommer valget, så bliver det ikke svært," understreger Anna David i avisen.