18. sep. 2008
Af af Signe Ravn

Anna Louise Thranæs: Jeg var for flink

Anna Louise Thranæs er ovenpå igen efter en sygdoms-periode på grund af stress. I dag har hun lært at lytte til sin krops signaler.
Anna Louise Thranæs er ovenpå igen efter en sygdoms-periode på grund af stress. I dag har hun lært at lytte til sin krops signaler.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV 2 Sportens Anna Louise Thranæs måtte have lægens hjælp til at sige fra, da hun gik ned med stress.

Når Anna Louise Thranæs-Didriksen toner frem på skærmen er det med friske kinder og et stort smil. Men for nogle år siden måtte Anna Louise, der på tidspunktet havde to små børn, trække stikket ud over sygemelde sig med stress.

"Jeg måtte have lægen til at hjælpe mig med at sige fra. Jeg var alt for flink og havde slet ikke lært at sige nej. Men jeg kunne godt se, at det ikke holdt. Det gik også ud over børnene - for selvfølgelig var jeg træt og havde meget kort lunte," fortæller Anna Louise til FEMINA.

Men i dag er Anna Louise Thranæs vendt stærkt tilbage og lytter heldigvis efter sin egen krop, fortæller hun til damebladet: Jeg har indset, at man ikke kan nå det hele på én gang. Og jeg er blevet lidt mindre ambitiøs på arbejdet - og lidt mere ambitiøs efter at være en god mor."