27. mar. 2011
Af af Anna Johannesen

Anne Fabricius-Bjerres eventyrlige fødselsdag

Anne Fabricius-Bjerre
Anne Fabricius-Bjerre
Det gik ikke stille for sig, da Anne Fabricius-Bjerre i onsdags, den 23. marts, fejrede sin 70 års fødselsdag.

Det foregik nemlig i Marokko, hvor Anne og hendes børn og børnebørn blev underholdt med både mavedans og tryllekunstnere.

- Vi er 14 af sted, og det skal være en rigtig "1001 nats eventyr-rejse". Derfor har jeg også lejet et hus i Marrakech, hvor vi alle sammen kan være, og hvor der kan tændes tusinder af levende lys, sagde Anne Fabricius-Bjerre inden afrejsen. Med i fødselsdagsprogrammet er også en ridetur på kameler og en flyvetur med luftballon.

- Vi gi'r den hele armen, siger Anne, der synes, det er "meget mærkeligt" at blive 70, "så jeg fortsætter bare med at sige, at jeg er i 60'erne, hvis nogen skulle spørge", griner hun.

Turen til Marokko varede fire dage, og fødselaren forudså at der blev "fuld knald på fra morgenstunden".

Læs mere om: