Anne-Grethe Bjarup Riis afslører intime ting til dansepartner
Dansestjernen Anne-Grethe Bjarup Riis er vild med sin dansepartner Michael Olesen: - Jeg føler jeg har besteget bjerge og klipper ved at kaste mig ud i dansen, og det er jeg glad for, at Michael har lært mig. Vi har lært hinanden rigtig godt at kende, og jeg fortæller ham alle mulige intime ting. Det er fedt at have fået en drengeven uden, at der skal være alt muligt andet fedtet ind, fortæller Anne-Grethe til BILLED-BLADET.
- Min mand (Bo Mortensen, red.) er super cool og støtter mig. Der er ingen jalousi, og han synes, at Michael er alle tiders. Michael kommer også ofte hjem til middag hos os, siger Anne-Grethe om sit forhold til Michael.
Og Michael Olesen har også pæne ord om Anne-Grethe: - Hun har lært mig at nyde livet og at leve i nuet, hvilket jeg vil tage med mig. Hun griner og er glad, siger Michael til BILLED-BLADET.