9. aug. 2008
Af af Helle Skram De Fries
Anne-Grethe Bjarup Riis har ømme tæer
Skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis danser med Michael Olesen i femte sæson af Vild med dans.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis har ømme tæer, selvom skoene passer.
- Jeg har startet træningen med Michael, og det er sindssygt svært og vildt hårdt. Mine tæer gjorde bare så ondt til sidst, men de påstår, at mine sko ikke er for små, fortæller Anne-Grethe, der har gået til dans, da hun var helt lille.
- Men det var sådan noget polka, og det hjælper mig ikke ret meget her. Selvfølgelig er det en fordel, at jeg som skuespiller har kropsforståelse, men det er altså svært alligevel. Jeg har absolut ingen skjulte prinsessedrømme, men det bliver sjovt at gå ind i den enkelte dans' karakter, og selvfølgelig skal jeg da vinde det her!