22. jun. 2014
Af af Marianne Singer

Anne Herdorf: Fedt at komme i gang med revyen

Anne Herdorf i højt humør i garderoben med resten af holdet i Ganløse Revyen
Anne Herdorf i højt humør i garderoben med resten af holdet i Ganløse Revyen
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
En spændt Anne Herdorf var lørdag aften klar til at søsætte Ganløse Revyen sammen med sine kollegaer.

Humøret var højt i garderoben på Ganløse kro på premiereaftenen for Ganløse Revyen 2014. Mange kendte navne fra branchen var kommet for at overvære forestillingen og revy-holdet, der i år består af Anne Herdorf, Michael Hasselflug, Lars Højlund og Christine Astrid Nielsen og med Michel Castenholt som instruktør, var helt klar til at spille for både kollegaer og de andre gæster.

- Forløbet er gået rigtig rigtig godt. Vi har det fint sammen. Men lige pludselig så virker den første prøvedag på Langelinie Pavillionen utrolig langt væk. Det er en masse ord, trin og øvelser siden, så det er fedt at få det søsat idag og komme i gang med sommeren. For nu har man trænet og øvet så meget, at man har brug for at komme i gang, fortalte en energisk Anne Herdorf.

Og hun kunne sammen med sine kollegaer gå på scenen med ro i sindet, velvidende at alt var på plads.

- Vi har haft to forpremierer, og det er gået rigtig godt. Publikum har været superglade for forestillingen, og vi er også selv glade for den. Vi har nogle gode tekster og godt materiale og en god kemi iblandt os.

Læs mere om: