
Anne Herdorf stopper: Med alderen har jeg fået sværere ved at huske

Anne Herdorf har nærmest ikke tal på, hvor mange gange hun har stået på en revyscene og optrådt for publikum.
Men nu har hun stået der for sidste gang.
Lolland-Falsters Folketidende skriver ifølge Se og Hør, at den 58-årige skuespiller har valgt at stoppe sin revykarriere.
Hun satte et flot punktum med dette års Vinterrevy i Nykøbing Falster og sætter ord på sin beslutning.
- Med alderen har jeg fået sværere ved at huske, og hver gang jeg går på scenen, er det forbundet med for meget angst, siger Anne Herdorf ifølge Se og Hør til Lolland-Falsters Folketidende.
Har brug for ro
Den garvede revystjerne understreger, at hun ikke lægger revykarrieren på hylden, fordi hun ikke længere har lyst, men fordi hun har brug for ro i hovedet.

Anne Herdorf føler, at Vinterrevy 2026 har været en god afslutning, og hun glæder sig nu til at få lidt ro og være sammen med sin familie.
I sommeren 2025 giftede Anne Herdorf sig med sin store kærlighed, Henrik, ved et romantisk bryllup.
