Annonce
22. dec. 2025
Af Malan Joensen

Anne Hjernøe mistede sin mand sidste år: Nu åbner hun og datteren op i nyt tv-program

Anne Hjernøe.
Anne Hjernøe.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Tv-vært Anne Hjernøe, der er kendt fra "Anne og Anders"-programmerne, mistede sin mand Jens Folmer Jepsen i oktober 2024. Han blev 67 år.

Sidste år mistede tv-vært Anne Hjernøe sin mand Jens Folmer Jepsen, som hun dannede par med i over 30 år.

Nu åbner hun sammen med datteren Camille op om sorgen i en ny serie, der får premiere på DR den 9. februar.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Det skriver DR i deres nyligt offentliggjorte katalog over tv i første halvår af 2026.

Anne Hjernøe, der især er kendt fra programmerne "Anne og Anders" undersøger i serien ifølge DR "(...) hvordan man kommer igennem en stor livssorg og ikke mindst hvordan man bringer lyset tilbage i alt det, der er så mørkt", som der står.

"Sammen med sin datter Camille åbner Anne op om sin mands død i 2024, snakker med eksperter om sorgprocesser, om sorg mellem generationer, følelsen af forladthed - og så forsøger Anne og Camille at skabe liv og lys i hjemmet igen med hjælp fra venner og nære", står der endvidere i teksten fra DR.

Serien "Anne og sorgen" kan ses fra den 9. februar på DRTV og DR1.

Mere om: