Anne Lindfjeld scorede en sømand
Den tidligere MTV-vært Anne Linfjeld er efterhånden kendt for sine mange tatoveringer og meget rockede stil. Derfor passede det også godt til hende, da hun stillede op i DR's underholdningsprogram, Høvdingebold, på holdet "De tatoverede".
Og holdet klarede det særdeles flot - ja faktisk, så kom de hele vejen til finalen. Her støtte de ind i en flok vandrotter, og de blev en for stor mundfuld for de blæk-elskende finalister - "Søofficerene" vandt finalen.
Men det blev til en lille trøstepræmie for modellen Anne. Hun scorede nemlig den 26-årige søofficer, Snorre Gudnason, der spillede på det vindende hold.
- Vi begyndte at se hinanden efter finalen og har været sammen, når det kunne lade sig gøre. Men det er først for nylig at vi er blevet kærester, forklarer den 29-årige model til Se og Hør.
Godt nok er det tiltalende med en mand i uniform, men med uniformen kommer ansvar, og sømanden Snorre skal til tider ud på nogle lange rejser. Men det klarer Anne, og hun har en positiv tilgang til de lange perioder fra hinanden.
- Jeg tror, det er sundt at komme lidt væk fra hinanden i perioder og huske på, hvad der er, man har. Men jeg glæder mig selvfølgelig meget til, at han er tilbage på dansk jord, smiler rocktøsen.