15. nov. 2016
Af Ken Richter

Anne Linnet skriver nye salmer

Anne Linnet
Anne Linnet
Foto: Flemming Jeppesen
Anne Linnet elsker at optræde med intime koncerter i kirkerne.

- Jeg holder af den danske sangskat, men jeg vil også gerne være med til at forny den, fortæller Anne Linnet.

Derfor skriver hun for øjeblikket på nye salmer, som hun allerede præsenterer et udpluk af rundt omkring i de danske kirker, når hun med sin trio giver små koncerter.

Vigtigt for Anne Linnet, at salmerne er nemme

- Som barn kom jeg tit i kirke med min mormor, og jeg fattede ikke, hvad der blev sagt, og heller ikke, hvad vi sang om, husker Anne Linnet. Netop derfor er det vigtigt for Anne, at hendes salmer bliver forståelige og nemme at synge med på.

LÆS MERE: TV 2 Charlie: Glæd dig til juleshow og nytårshow

- Allerede nu bliver nogle af mine kendte sange sunget i kirkerne til både bryllupper og begravelser, så mine sange lever allerede i det miljø. Jeg elsker at lave kirkekoncerter, for jeg kommer helt tæt på publikum, og det er jo dejligt, når folk synger sammen. Nu glæder jeg mig til, at mine nye salmer kommer ud og får deres eget liv, fortæller Linnet, der regner med, at de nye salmer er færdige næste år.

Læs mere om: