7. maj. 2019
Af Lisbeth Grube
Anne Louise Hassing i sorg: Har mistet sin far
Anne Louise Hassing.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespiller Anne Louise Hassing har måttet tage afsked med sin elskede far.
”Badehotellet”-stjernen Anne Louise Hassing er i dyb sorg.
Den 51-årige skuespiller har mistet sin far, overlæge Folmer Hassing Nielsen, som døde den 5. maj.
“Min elskede far døde igår helt symbolsk på befrielsesdagen. Jeg har godt vidst længe, at det snart var slut, men alligevel er det nu helt ubegribeligt, at han er væk. Far, du vil være så uendeligt savnet”, skriver Anne Louise Hassing i en rørende hilsen på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere fra.
Anne Louise Hassing er mor til Mingus på 14.
Den populære skuespiller kan netop nu ses hver lørdag på TV 2, når sæson 1 af ”Badehotellet” genudsendes, og i næste måned venter de nye optagelser til sæson 7 af serien.