Annonce
11. jun. 2011
af Ken Richter

Anne Louise Hassing springer ud som revystjerne

Anne Louise Hassing
Anne Louise Hassing
Foto: Niels Henrik Dam
Annonce
Anne Louise Hassing kan både være gakket, plat og sprudle af galskab. Hun viser det hele som revydebutant i Aarhus.

Rollen som Ida klæber til Anne Louise Hassing. Hun bliver tit tiltalt, som om hun er Ida, og for det meste tackler Anne Louise situationen med et smil.

- For pokker da. Det er jo bare en rolle, jeg har spillet. Nu er det efterhånden nogle år siden, og jeg føler, jeg har fået Ida rystet af mig. Det er ikke fordi, jeg på nogen måde er utaknemmelig, for Ida gav mig trods alt mit folkelige gennembrud, understreger Anne Louise Hassing.

- Heldigvis har jeg siden haft mulighed for at vise alle mulige sider af mig selv. Jeg er jo skuespiller, siger hun med høj røst og ekstra tryk på "skuespiller".

De mere sprælske sider af Anne Louise kom for eksempel frem i "Vild med dans" i 2008, og sidste år viste hun sig som fræk og lækker comedy-pige i "City Singler", og nu får den hele armen i Århus Revyen "Tilbage til Friheden". Specielt for det publikum, der stadigvæk ser Anne Louise i rollen som Ida, er det en positiv og overraskende oplevelse at se hende folde sig ud i revyen.

Annonce

Anne Louise Hassing giver den gas

- Her giver jeg virkelig slip, og jeg giver den gas sammen med drengene. De beskylder mig for at være mere plat end dem, afslører Anne Louise om den frie snak, der er mellem hende og de tre herrer i revyen, John Batz, Sigurd-Emil Rolborg og Farshad Kholghi.

Anne Louise har altid haft lyst til at spille revy, men det skulle ikke være på den traditionelle måde, som hun for eksempel mener, at Cirkus­revyen er.

Annonce

- Derfor er jeg glad for, at jeg blev spurgt om at være med i revyen i Aarhus. Den er kendt for at bryde traditionerne, siger revydebutanten, der har fået indfriet sine forventninger.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.