14. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

Anne-Mette Rasmussen har aldrig været på kur

Anne-Mette Rasmussen
Anne-Mette Rasmussen
Foto: AOP
NATO-generalsekretærfruen holder sig slank ved at spise én portion - og få motion.

Siden Anne-Mette Rasmussen dansede sig til en fjerdeplads i "Vild med dans" i 2008, har nationen kunnet se hendes forvandling til en fit og selvsikker kvinde. Nu afslører den 54-årige NATO-generalsekretærfrue, at hun aldrig har fulgt nogen form for kur eller kostråd, men holder sig slank ved brug af egen sund fornuft.

- Jeg kan godt lide at læse om en grøntsag, og hvad den gør for kroppen, men jeg har aldrig været på kur. Jeg spiser almindeligt og fornuftigt, fylder tallerken en gang i stedet for tre og bruger ikke "rigeligt smør", siger Anne-Mette Rasmussen til magasinet Helse.

Uanset om hun eller den private kok i Bruxelles laver maden, eller Anne-Mette er ude til repræsentationsmiddage, følger hun en ganske særlig regel: Hun tager altid kun én portion af for- og hovedret og nøjes med en smagsprøve af desserten. - Man har jo lov at levne, som hun siger.

Samtidig dyrker Anne-Mette Rasmussen motion. Når hun ikke lige danser, sværger hun til fitness, løb, vandreture og almindelige gulvøvelser, fortæller hun til Helse.

Læs mere om: