Anne-Mette Rasmussen og Anders Fogh: Helt pjattet med barnebarnet
Eks-statsministerfruen Anne-Mette Rasmussen er en stolt bedstemor, og for kort tid siden var hun på Lanzarote, med datteren og barnebarnet, hvor hun fik en snak med BILLED-BLADET.
- Jeg vil være en nær og kærlig mormor, der ikke blander sig i opdragelsen, medmindre jeg bliver spurgt til råds, siger Anne-Mette, og fortæller glad videre om lille Martha.
- Hun er i det hele taget et nemt barn. Hun er glad og griner meget. Og hvis du spørger Anders, kan hun helt sikkert genkende ansigter - i hvert fald hans. Han er helt pjattet med hende, fortæller Anne-Mette.
- Ja, det er skægt. Folk har en opfattelse af ham som den dér meget alvorlige politiker - og sådan er han slet ikke derhjemme, supplerer Thomas Evers Poulsen, der nærmest er blevet en del af familien Rasmussen.