6. nov. 2008
Af af Helle Skram de Fries

Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen indtager Barcelona

Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen
Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen
Foto: Birger Storm
Det populære Vild med dans-par Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen er klar til at danse rumba for de spanske TV-seere.

Torsdag aften efter arbejde fortsætter Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen deres dansetræning. Tidlig fredag morgen sætter de sig i et fly til Barcelona, hvor de skal deltage i et stort tv-show, der skal samle penge ind til velgørende formål. Showet sendes lørdag fra klokken 16 til 01, og Anne-Mette og Thomas skal danse rumba.

Fredag eftermiddag bliver de hentet på hotellet og kørt til TV-stationen, hvor der er prøver, inden de skal danse først på aftenen. Efterfølgende skal de snakke med journalister, og om søndagen har de så mulighed for at komme rundt og se lidt af Barcelona, inden de flyver hjem igen om aftenen.

- Det bliver rigtig spændende, og vi glæder os rigtig meget, fortæller Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET.

Parret er ikke spor nervøse. De kan deres rumba og er sikre på, at de nok skal levere et flot show til de spanske seere.

Læs mere om: