9. dec. 2022
Af Helle Skram de Fries

Annette Heick nægter at opgive gammel familie juletradition

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Kaspar Wenstrup
I stedet for at droppe en elsket tradition valgte Annette Heick at lave en ændring.

I 14 år har den 51-årige sanger, tv-vært m.v. Annette Heick holdt fast i en helt særlig tradition for familien.

Normalt sker det den 23. december, men det kunne ikke lade sig gøre i år.

Istedet for at droppe den hyggelige traditon, valgte Annette Heck og hendes mand, Jesper Vollmer, at flytte datoen frem til 4. december - anden søndag i advent.

Traditionen er en juletur rundt i København, som Annette Heick arrangerer. Resten af deltagerne aner derfor ikke, hvad der skal ske.

Udover Annette, hendes mand Jesper Vollmer og parrets to børn, Eliot på 18 og Storm på 14 deltager Annettes forældre Keld og Hilda Heick.

Her er Annette Heick med mand og børn til premiere på "The Producers" 28. september.

Annette Heick med familie
Annette Heick med familie
Foto: Lars H. Laursen

Starter i hestevogn

Juleturen starter traditionelt med en hestevognstur og fortsætter med diverse oplevelser, som Annette Heick har planlagt nøje på forhånd.

Den ældste søn Eliot havde trukket sin halsedisse godt op om hagen for at holde varmen på den kolde køretur.

Annette Heick og Jesper Vollmer på hestevognstur med familien
Annette Heick og Jesper Vollmer på hestevognstur med familien
Foto: Privat

- Vi er sammen hele dagen, så der er rig mulighed for at få snakket, forklarer Jesper Vollmer.

Smuk tur

- På hestevognsturen rundt i Dyrehaven så vi en masse rådy og havde medbragt en termokande med noget varmt at drikke, beretter Hilda Heick, der tilføjer "det var en smuk tur".

Keld og Hilda var, ligsom resten af familien klædt varmt på.

Keld og Hilda Heick
Keld og Hilda Heick
Foto: Hanne Juul

- Vi var også i Det Ny Teater, hvor nogle af skuespillerne fra musicalen ”The Producers” havde lavet en lille juleforestilling, fortæller Hilda Heick.

I Sceneriet på Det Ny Teater var der juletræ, glögg og æbleskiver.

Juletræet i "Sceneriet" på Det Ny Teater
Juletræet i "Sceneriet" på Det Ny Teater
Foto: Privat

En tur i Korsbæk Bank

Familien var også en tur i ”Bank og Sparekassemuseet” på Christianshavn, hvor der var en særudstilling om iværksætteri.

Her kunne turguiden Annette Heick fortælle, at man, som en del af den faste udstilling, kan se en rekvisit, der blev udlånt til tv-serien ”Matador”.

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Privat

Nemlig hr. Steins arbejdsplads, kasse 5 i Korsbæk Bank, hvor datoen på kalendertavlen, naturligvis, er sat til 4. december, da familien Heick besøgte museet.

Hr. Steins skranke i Korsbæk Bank
Hr. Steins skranke i Korsbæk Bank
Foto: Privat

Overdådig juleudsmykning

På juleturen blev der også gjort holdt ved baren ”Centralhjørnet” i Kattesundet, der blandt andet er kendt for sin overdådige juleudsmykning.

Juleudsmykning på Centralhjørnet
Juleudsmykning på Centralhjørnet
Foto: Privat

Afslutning i Grøften

Den dejlige dag sluttede af med middag i ”Grøften” i Tivoli, hvor sønnen Storm nærstuderede menukortet.

Annette Heick og Jesper Vollmers søn, Storm, studerer menukortet i Grøften
Annette Heick og Jesper Vollmers søn, Storm, studerer menukortet i Grøften
Foto: Privat

BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe Jesper Vollmes instagram-fotos fra turen.

Læs mere om: