Annette Heick: Nej til tatovering
De fleste husker sikkert, da Annette Heick optrådte i 1994 næsten nøgen og bodypaintet i Se og Hør. Men en permanent udsmykning af kroppen i form af en tatovering, er ikke noget for hende. Det er alt for mainstream.
Da Annette Heick lod sig male over hele kroppen og viste det frem kun iført små trusser til hele familien Danmark, var det blandt et udtryk for det, der altid er hendes drivkraft. At gøre noget ingen har gjort før, og noget ingen forventer af hende.
– I virkeligheden vil man, hvis man kigger på det, jeg har lavet i mit liv, finde den røde tråd, der hedder: Hvis det er noget, der er anderledes, eller det er noget, ingen forventer af mig, så ja tak, så vil jeg gerne. Jeg er bare nødt til at gå i andre retninger, end folk forventer, siger Annette Heick til ugebladet SØNDAG i denne uge.
Stor respekt for sine forældres livsværk
Hvad, folk måske forventede af Annette Heick, var, at hun ville gå i sine forældres fodspor, men netop dette har det været essentielt for hende at søge væk fra. Ikke fordi hun ikke bryder sig om det, forældrene laver, men fordi hun vil være sin egen.
- Jeg tror, at hvis jeg fra starten var fulgt i sporet på min far og mors karriere, ville det have kørt derudad fra dag ét. Jeg ville sikkert kunne have levet fedt og godt hele vejen. Man kan så selvfølgelig spørge: Hvorfor i hede hule helvede gjorde du så ikke det? Det havde været nemmere, mere indbringende, mere alt muligt. Men sagen var jo, at jeg ikke brændte jeg for det. Og det er ikke, fordi jeg ikke respekterer det, mine forældre laver. For det gør jeg i hvert fald. Jeg har mega respekt. Det har aldrig været mine forældre, jeg har lagt afstand til, siger Annette Heick.
Det er fedt at skille sig ud
Tilbage til det med tatoveringen, så gør det samme sig gældende her. Havde ingen andre haft tatoveringer, ville vi sandsynligvis have set Annette Heick med op til flere af slagsen. Men nu hvor Gud og hvermand har det, så vil hun ikke.
– Det har altid trigget mig, det der, at det er der ikke andre, der har gjort. Og det kan være ned i det mindste som f.eks. at jeg ikke har huller i ørerne som de fleste piger. Jeg har ikke tatoveringer som så mange har i dag, og jeg får det heller aldrig. Forleden sad jeg netop og snakkede med en om tatoveringer, og hvor jeg sagde til ham: ’Prøv at tænke på, når du bliver gammel, vil du stadig have alle de tatoveringer?’ ’Ja’, svarede han, ’men prøv at tænke på, når vores generation bliver gammel, er du den eneste, der ikke har nogen’. ’Ja, lige præcis!’, sagde jeg så. For det er jo det, der er humlen. Det er det, der er det fede, for pokker, siger Annette Heick.