Annette Heick og Jesper Vollmer havde børnene med til Malawi

Annette Heick og Jesper Vollmer med børnene Storm og Eliot.

Foto: Lars H. Laursen

Annette Heick og familien har været i Afrika for at se, hvad kampagnen "Giv en ged" betyder for de lokale.

Mandag, 10. december 2018 - af Lisbeth Grube

Annette Heick er ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, og nu er hendes familie også blevet en del af den gode sag.

Annette har nemlig været med både manden, kokken Jesper Vollmer, og deres sønner, Storm, 9 og Eliot, 14, på en uforglemmelig tur til Malawi i Østafrika.

Annette Heick: Rørende modtagelse

Rejsens mål var med egne øjne at se, hvad det betyder for familier at få en ged gennem kampagnen "Giv en ged". For første gang var der børn med på sådan en tur.

- Det viste sig at være en rigtig god idé. Et er, at det var en kæmpe oplevelse for drengene, noget andet er, at det åbnede op overalt, hvor vi kom frem, og det var meget rørende at opleve, fortæller Annette Heick til BILLED-BLADET.

- Flere af de lokale havde aldrig set en "mini-mzungu" (lille hvid mand, red.), så det var meget mærkeligt for dem. De måtte lige røre ved Storm, og det var ret sjovt, for bagefter kiggede de på hænderne for at se, om han smittede af!, smiler hun.

Rejsen blev en oplevelse for livet og en øjenåbner for hele familien.

Se den store reportage fra deres besøg i Afrika i BILLED-BLADET nr. 49, der er på gaden nu.

Foto: Bax Lindhardt/Folkekirkens Nødhjælp