16. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Anni Brinch føler sig forfulgt af politiet
Erik og Anni venter deres første fælles barn, og nu er parret flyttet ind i en bjælkehytte, som de lejer af Eriks forretningsforbindelse Peter Forchammer.
Foto: Ole Bjørk
Den rufferi-sigtede kvinde mener, at politiet er gået efter hende, fordi hun er kendt.
Selvom Anni Brinch i går gav en tilståelse ved den indenretlige forhør i retten i Odense, så er Erik Damgaards kommende ekshustru meget utilfreds med, at politiet og SKAT fik hende i søgelyset.
"Politiet vil knalde mig, fordi jeg er kendt. De kunne lige så godt tage fat på de 200 andre klinikker i Danmark, der bliver drevet på samme måde som mine. Men de går målrettet efter mine," sagde Anni Brinch til Ekstra Bladet efter forhøret.
Politianklager Jacob Beyer havde ikke meget at sige til avisen om Annis udlægning af sagen: "Det har jeg ingen kommentarer til," lød den korte besked.