17. dec. 2009
Af af Louise Møller

Anni Fønsby: - 2009 har været det værste år i mit liv

Anni Fønsby
Anni Fønsby
Foto: All Over
36-årig Anni Fønsby har haft det værste år i sit liv, men ser med stort håb på fremtiden

- Jeg har haft det værste år i hele mit liv. Men bedst som man synes, det ser allermest sort ud, er der alligevel håb forude. Jeg føler, at jeg nu endelig kan starte et nyt kapitel i mit liv.
Så nøgtern udtaler Anni Brinch sig om året 2009 til Alt for damerne.

Den medieomtalte kvinde, taler naturligvis om sin anholdelse for rufferi og bruddet med Erik Damgaard. I to måneder var hun bag lås og slå, mens Erik slog sine folder i friheden og meddelte, at han ville skilles.

Siden, og på kort tid, er meget sket for Anni Brinch, som fik vendt sit livs krise til et lykkeligt håb for fremtiden.

Efter løsladelsen tog Anni til Malta for at komme væk og slappe af, og blev opsøgt af en brødbetynget Erik, som ville have hende tilbage.

- Vi kunne ikke komme længere ud. Men der er bare så stor kærlighed imellem os. Som par er vi blevet stærkere, siger Anni og er ikke i tvivl om, at det bedste der er sket, er, at hende og Erik har fundet sammen igen.

Udover at kærligheden tilsyneladende har sejret for Danmarks vel nok mest medieomtalte par, venter de også deres første fælles barn til maj.

Læs mere om: