20. sep. 2010
Af af Jan Bergman

Anni Fønsby dømt til to års fængsel

Anni Fønsby
Anni Fønsby
Foto: Lars H. laursen
To års ubetinget fængsel til Anni Fønsby.

Retten i Odense afgjorde i dag, at den rufferisigtede Anni Fønsby (nu Brinch, red.), skal to år i fængsel.

Anni Fønsby har ellers fra begyndelsen erklæret sig uskyldig i rufferi-anklagerne, men dommerne har altså dømt mod den tidligere nøgenmodel og fastsatte i dag dommen til to års ubetinget fængsel.

Den 37-årige Anni stod ifølge anklageskriftet tiltalt for at have drevet otte bordeller landet over sammen med sin veninde. En forretning, som skulle have sikret duoen en fortjeneste på knap 12 millioner kroner.

- Vi anker dommen med krav om frifindelse. Vi har allerede sendt brevet af sted, fortæller Anni Fønsbys talsmand Jeppe Søe, til bt.dk.

- Anni er selvfølgelig både vred og skuffet og helt enig med mig i, at vi anker dommen, forklarer Annis forsvarer Ole Schmidt til bt.dk.

Anni Fønsby blev allerede i 2005 idømt en betinget dom for bordeldrift.

Læs mere om: